Dette emne indeholder 12 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af Profile photo of soelver soelver 3 år, 4 måneder siden.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2430
    Profile photo of Christina
    Christina
    Medlem

    Hej allesammen 🙂

    Ja, jeg hedder så Christina, og jeg har ikke min egen sphynx endnu, men går og drømmer 🙂
    Jeg ved, at jeg skal have kat inden for de næste par år, og bliver mere og mere sikker på, at det skal være en sphynx. Om det så skal være Canadisk eller Don, har jeg ikke helt regnet ud endnu.
    Jeg har altid været helt vild med dyr! Fra før jeg kan huske. Og jeg har da også læst til dyrepasser. Så en rigtig dyre-nørd, det er mig 🙂

    Jeg har på nuværende tidspunkt en hund (en Eurasier), som betyder utroligt meget for mig (hun kan godt med katte). Men vi kunne godt tænke os en misser også, så både jeg og hende havde lidt selskab, og endnu en sjæl at kaste vores kærlighed på 😉

    Så jeg tænkte, at jeg vel lige så godt kunne gøre mit forarbejde rigtig grundigt, når nu jeg har tid til det 😉 Og så kan man jo også få noget tid til at gå, med at sidde og savle over billeder og videoer af andre katte, hehe.

    Så det er altså mig med alle spørgsmålene 😛 Hej 🙂

    Med venlig hilsen
    Christina og Cinta

    #2433
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Hej Christina, og rigtig hjerteligt velkommen til 🙂

    Jeg har lige et startspørgsmål til dig, nu hvor du overvejer en sphynx.
    Har du mødt en “live”? Eller kun set billeder?

    Hvis ikke du du har mødt en sphynx endnu, så vil jeg på det varmeste anbefale, at du prøver at starte ud med det. Jeg er ikke sikker på om vi har medlemmer herinde med Don’er, men ellers tror jeg da at nogen kender nogen. Canadian Sphynx folk er her nok af, så jeg er sikker på at vi kan finde en der vil vise sin lækkerbasse frem, hvis du er interesseret.

    Da vi var på overvejelsesstadiet i 2010, besøgte vi Britt fra Talk About og så 2 af hendes katte, og selvom jeg i forvejen var ret hooked, så solgte det besøg mig 110%. Uanset hvor meget man end kigger på billeder, så er det bare slet ikke det samme, som at nusse og se dem bevæge sig, se deres adfærd og generelt føle hvordan en sphynx er, kontra andre katte.

    Nu ved jeg ikke hvor du bor henne i landet, men er du i nærheden af Viborg, skal du være hjerteligt velkommen her hos os, for at få et kig og et sphynxkram 🙂

    Jeg har i hvert fald ikke fortrudt et øjeblik, siden jeg lukkede de første to sphynxer ind i mit liv! De er til daglig glæde og morskab, og er med overalt i alt hvad vi foretager os. Jeg elsker at have dem til at sidde på mit skød mens jeg arbejder ved min skærm (også selvom de elsker at trampe på mit tastatur, og vader frem og tilbage foran mig, for at sikre, at jeg kigger mest på dem), at ligge i arm med dem om natten, have en krammebamse i favnen når jeg flader ud på sofaen og ser film.. De er nysgerrige, kærlige og enormt insisterende på at være en del af alt hvad vi foretager os. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden en sphynx.

    Når det er sagt, så vil jeg så også påpege, at jeg ikke kunne forestille mig kun at have én. Hvis jeg skulle gøre det ud for den fornøjelse de har af hinanden, så ville jeg være fuldt optaget mange timer i døgnet. Måske kan en hund gøre det ud for en legekammerat, det har jeg ikke nogen erfaring med, men i hvert fald tror jeg ikke en sphynx egner sig til at være enekat.

    Det kan være nogen af dem der har hund også, kan give sit besyv med på den konto.

    Endnu engang velkommen til 🙂
    Har du spørgsmål, så kom endelig med dem.

    =) Anita

    #2434
    Profile photo of Holly
    Holly
    Medlem

    Du er også velkommen til en kigger hos os hvis du bor i nærheden af Albertslund 🙂 Her kan du møde Canadian Sphynx..

    #2447
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Skønt med en mere der gerne åbner sine døre, Holly 🙂

    #2452
    Profile photo of christina
    christina
    Deltager

    og der er altid åbne døre i vejle/rødovre og så er der jo mulighed for at kigge forbi brejning 1. juni og se en masse skønne katte og møde alle nørderne face to face.

    #2463
    Profile photo of Christina
    Christina
    Medlem

    Hej Anita og mange tak 🙂
    Nej, jeg har endnu ikke haft glæden af at møde en sphynx “live” 😉 Jeg har dog “snøren” ude og har været i forbindelse med et par avlere, omkring at kigge forbi en dag til en sludder med avler og en kæler med katte 🙂 Det glæder jeg mig helt vildt meget til! Det kunne selvfølgelig være super fedt, at se nogle killinger også, men for mig er det vigtigst, at møde de voksne katte, da de jo er voksne noget længere end de er killinger 😉 😛
    Så hvis nogle “katterier” på sjælland har lyst til besøg af en nysgerrig sjæl, så sig endelig til 🙂

    ALtså, jeg er rimelig åben for, at skulle have to, hvis det skulle “blive nødvendigt”, men vil MEGET gerne høre om erfaringer med hund som selskab (min hund er ret “katteagtig”. Det er racen ofte)!

    Holly: Tak for tilbuddet 🙂 Jeg bor godt nok ikke lige i nærheden af Albertslund. Jeg bor i Høng (Vestsjælland, mellem Kalundborg og SLagelse). Men Albertslund er da i det mindste på sjælland, så det kunne da godt være, at jeg gerne ville komme forbi og møde dine to små vidundere en dag, hvis det kunne passe 🙂

    Christina: Jeg er i gang med at finde ud af, om det ville kunne lade sig gøre at komme over og kigge (og røre 😉 ), inden for nogle rimelige økonomiske grænser 🙂

    Tak for den fine velkomst 🙂

    #2465
    Profile photo of Holly
    Holly
    Medlem

    Du skriver bare hvis det er 🙂

    #2481
    Profile photo of Christina
    Christina
    Medlem

    SÅ fik jeg endelig mødt nogle skaldepander “irl” 😉 De er SKØNNE!!!!
    Jeg har det næsten som en nyforelsket, hehe.
    Pudsigt nok blev mit første møde med Don’er, men skal møde nogle Canadiske i morgen (onsdag). Og så har christina jo også været så venlig, at invitere til besøg på et eller andet givent tidspunkt 😉
    Så mit lille Sphynx-eventyr er rigtig ved at tage form 🙂 Det ender med at blive rigtig svært med at vente! 😉 Men til gengæld håber jeg på, at være rigtig godt klædt på, når det så endelig bliver en realitet.

    Nå, skulle bare lige “ud med det” 🙂

    God aften til alle.

    #2489
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Ih, hvor dejligt! Jeg er sikker på at du nok skal finde den der er helt rigtig for dig. Og bare det at du gad oprette en profil, stille spørgsmål og møde racen før du køber, gør dig til en stjerne i mine øjne. Det gør mig utrolig glad, at se en kommende katteejer søge information og viden, inden man kaster sig ud i det.

    Det er jo et langt katteliv det drejer sig om, og derfor vigtigt, at man ikke bare ser på en race der måske ser interessant ud, og så køber en killing, uden at vide om racen passer ind i ens liv.

    #2492
    Profile photo of Christina
    Christina
    Medlem

    Ih, tak 🙂
    Og jeg kan jo slet ikke lade være! Jeg ender med at blive til en “crazy catlady” uden kat (inden jeg får kat), hehe.

    #2494
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Ah ja, ellers skal du nok nå at blive det, når du får købt en. Eller to. Eller tre 😉 Det er svært at stoppe, når først man får begyndt.

    #2497
    Profile photo of Christina
    Christina
    Medlem

    Jaaa, jeg har godt hørt, at det skulle være lidt ligesom kartoffelchips 😉
    Det kan jeg også godt forstå! Men nu vil jeg lige starte med at gå og glæde mig til den første 😀

    #2500
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    God plan. Det med chips-effekten kommer helt af sig selv, af en eller anden grund 😛

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.