Tagget: ,

Dette emne indeholder 7 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af Profile photo of soelver soelver 3 år, 6 måneder siden.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1027
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Nintendo

    Nintendo

    Fulde navn: Devils Haircut Nintendo
    Fødselsdato: 4. marts 2010
    Opdrætter: Devils Haircut
    Kastreret han

    Nintendo er rød med hvide aftegninger, og er oldebarn til Sky, som vi også har.
    Han er en F3 Sphynx, så han er mere behåret end normalt.

    Han var næsten døv, da han flyttede ind. Trods adskillige undersøgelser på Landbohøjskolen, blev det aldrig fastslået hvad der var problemet. Så vidt jeg ved, kunne han godt høre fra fødslen.
    Men udover den manglende hørelse, så fejler han ikke noget fysisk.

    Han er dog ikke så katte-agtig som de andre her i huset, faktisk minder han mere om en hundehvalp nogle gange. Enormt kær, en smule klodset og ikke helt sikker på benene altid. Han springer ikke højt op, så vi ser aldrig ham på køkkenbordene. Han kan heller ikke springe direkte op i vindueskarmene som de andre kan, så derfor har vi nogle mellemspring til ham, som fx. en stol der lige nu står ved vinduet i spisestuen, så han også kan komme med de andre op og studere fugle, katte, folk og hvad der nu ellers måtte ske ude på gaden.

    I 2011 fik han en bakterie af en art, og måtte igennem en hård omgang pencillin og antibiotika. Efter det, virker det som om han har fået en smule af sin hørelse tilbage.
    Han hører klart ikke lige så godt som de andre, men han reagerer på høje lyde, og kan tydeligvis høre når de andre miaver meget højt andre steder i lejligheden.

    Nintendo sov hos mig lige fra starten, ligesom Sky gjorde. Efter Dean flyttede ind, syntes han dog åbenbart, at der blev lige lovlig meget trafik under min dyne. I hvert fald flyttede han over til Tom i stedet for, og har lige siden været fars dreng i overvældende grad. Han følger efter ham hvor end han går, ligger hos ham på sofaen, sidder ved siden af ham på skrivebordet, sover hos ham om natten. Tom ligger dog ret uroligt om natten, så Nintendo sover næsten altid ovenpå ham, og ikke under dynen, som han plejede at gøre hos mig. Så ofte kommer han over til mig når der bliver for koldt i løbet af natten. Så ligger han med hovedet på min arm, og putter under den varme dyne. Men han flytter ud igen inden far vågner om morgenen, for så ligger han igen ovenpå hans ben, eller sidder ved siden af sengen og venter på at han skal stå op 🙂

    Nintendo har den mest gennemtrængende lyd af alle vores katte. Han miaver enormt højt, og med en ekstrem stor variation i stemmeføringen. Galskaben har bredt sig til resten af familien, så vi miaver alle sammen tilbage til ham – haha 🙂 Selv efter mere end 2 år i selskab med hans lyde, kan jeg stadig få latterkramper når han går helt amok med alle sine sjove lyde. Han er simpelthen den sødeste lille dreng.

    Lækkermås

    I radiatorsengen

    Familie idyl

    Fars dreng

    Mors dreng

    Posts tagget med Nintendo | Fotoalbum | Flere billeder af Nintendo på min hjemmeside
    Pawpeds HCM info | Pawpeds stamtavle info

    #1068
    Profile photo of christina
    christina
    Deltager

    søde kærlige nintendo. elsker billedet af ham og oldefar sky.

    #1129
    Profile photo of Ginger
    Ginger
    Medlem

    Årh hvor er han fin. Synes slet ikke det gør noget at de har en smule mere pels. Det ser pænt ud 🙂

    #1137

    Skønne Nintendo – knus herfra fra brormand Amen og mig 🙂

    #1466
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Ser jeg tyk ud på det her tæppe, mor?

    😉

    #1522
    Profile photo of Rasmus
    Rasmus
    Medlem

    Aj han er rigtig fin! Han lyder lidt som vores Ludwig i temperament, han tror også han er en hund:)

    #1543
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Haha.. ja, det er altså meget sjovt.

    Jeg er sikker på, at Nintendo kunne lære at apportere, hvis man gad træne lidt med ham. Han kommer jævnligt med sine små glittermus og smider dem foran os, og når man så kaster, så løber han glad afsted for at hente dem tilbage <3

    Nintendo nyder solen <3

    #2427
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    I dag fejrer vi Nintendo’s 4-års fødselsdag! 😀
    Det er næsten ikke til at forstå.

    Vores lille dreng er i allerhøjeste grad blevet voksen, men de gakkede gangarter har han stadig. Man kan ofte finde Nintendo og Mynthe tæt på hinanden. Måske mest fordi Mynthe elsker ham så højt, at hun følger ham alle steder, og vasker ham i et væk.

    Han er fuld af ballade, og elsker at lave ulykker, når han er sikker på, at der er nogen der ser det 😉 Man kan vælte mange ting ned fra bordene med sine små poter, og man kan også hjælpe til med at tegne, taste på computeren, for slet ikke at tale om at ændre indstillinger på computeren.

    Der stampes på fødder hver dag, som om vi var gamle knallerter der skal kickstartes. Han er enormt hurtig på poterne, når han skal stjæle mad fra en tallerken, han strækker sig op ad alle lodrette flader han kan finde, når han gerne vil vise sig frem.

    Han er stadig fars dreng. Hele tiden, døgnet rundt.
    Vi er superglade for at have denne lækre dreng i vores liv <3

    Et varmt tillykke til søster Amiga og bror Amen også her på 4-års dagen 🙂

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.