Velkommen til Sphynxforum.dk Forums Sphynx-snak Hvilke godbidder er din kats yndlingsgodbidder?

Dette emne indeholder 12 svar, har 6 stemmer og blev senest opdateret af Profile photo of soelver soelver 3 år siden.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2370
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Her i huset er alle helt vilde med Dreamies, og jeg kunne forstå at der var flere der havde gjort sig de samme erfaringer, da vi var på besøg på udstillingen på Fyn sidste år.
    Derudover tror de allesammen at I/D dåsemaden fra Hill’s er en kæmpegodbid. Vi har brugt den når vi har haft syge katte, og de er allesammen ved at vælte over hinanden, for at få lov til at spise resterne, når den der har fået det, ikke har spist op 😉

    Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der er DIN kats yndlingsgodbid 🙂

    #2379
    Profile photo of christina
    christina
    Deltager

    her er dreamies også et hit.
    top godbiden er vådfoder fra applaws eller a porta
    men polka ELSKER derudover alt menneskemad såsom men ikke begrænset til.
    chokolade
    kiks
    krydderboller (kun fra bageren)
    pommes frites
    sovs
    kød
    youghurt

    og toundra napper jordbær og vindruestilke (henter dem i skraldespanden)

    #2380
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Haha – ja, vi har også en der kan lide at rode i skraldespande her. Dean bliver jævnligt kaldt for vaskebjørnen, for han står tit på hovedet i min skraldespand på kontoret 😉

    Er chokolade ikke skadeligt for katte? Det er jeg sikker på jeg har hørt. Mælkeprodukter skulle heller ikke være for godt, men Nintendo elsker min yoghurt, så man skal have et øje på ham hele tiden mens man spiser. Det lykkes af og til for ham at han lynhurtigt stikker poten ned i skålen, og slikker yoghurten af poten. Og han kan i hvert fald ikke tåle det, for jeg lod ham slikke skålen ren i en periode, hviklet resulterede i tynd mave, så det fik da en ende ret hurtigt med den “snack”. Men nu er hans mave også bare superfølsom – der skal ingenting til.

    Sky er mester-tiggeren her. Han suger al næring ud af maden når vi spiser, og man bliver god til at tage af bordet i en fart, for ellers forsøger han fra forskellige vinkler at tiltuske sig adgang til resterne. Og han helmer ikke, så længe der er mad i syne.

    Mynthe tigger ikke så meget, men hun og Nintendo er små støvsugere når der bliver delt godbidder ud. Mens Dean sidder og spiser på sin royale, forfinede måde, og Sky ret behersket også spiser sine godbidder, så farer de to andre rundt for at tjekke om der skulle falde en krumme ud af munden på dem, eller om der skulle være en godbid der er blevet overset. De er også ved at være vel meget til den runde side begge to 😉

    #2381
    Profile photo of christina
    christina
    Deltager

    nu skal man jo ikke glemme at polka er skyes søn. så han kan alle tricks for at finde mad.

    nej chokolade er ikke sundt. men surmælks produkter i små mængder kan man godt gi.

    #2382
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Jeg har heller ikke hørt at mælkeprodukter skulle være direkte skadelige (i beherskede mængder), men Nintendo tåler dem virkelig ikke. Han kvitterer med tynd mave hver eneste gang det lykkedes ham at få mere end han kan have på en enkelt pote 😉 Og de andre er ikke specielt interesserede i nogen mælkeprodukter. Jo, Dean vil gerne spise flødeskum – hvis man ikke får ham stoppet.

    Og hvis Polka slægter Sky på hvad madglæden angår, så giver det altsammen mening. Jeg tror også Sky ville spise næsten alt, hvis bare vi lod ham. Hvis det er på vores tallerkner, så er det per definition bedre end det der er i hans skål. Medmindre hans skål er fuld af I/D, – for så er hans mad klart bedre.

    #2385
    Profile photo of SusaSphynx
    SusaSphynx
    Medlem

    Hvor er det skønt at læse hvor forskelligt de går til værks for at få del i mumserierne 🙂

    Her er alle godbider der ligner små puder med noget fyld i, et hit.

    Oliver spiser også gerne kød, mælk (hvis han kan snige sig til at stikke klør 4 ned i skålen mens morgenmaden indtages) og leverpostej.
    Ozzy er lidt anderledes. Han ELSKER sin tørfoder, royal canin sphynx, også som godbider. Han ynglings snack er ellers banan eller agurk. Han sitre over det hele for at få fat i det når vi laver mad eller spiser banan. Han er mest til kølige friske ting, hvor Ollie er mere til de “rovdyrsagtige” spiser.

    🙂

    #2386
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Hvor sjovt 🙂
    Jeg har ikke nogen her der er bananfans – medmindre det er i muffins. Så er Sky lige ved at gå til for at få en bid.

    #2421
    Profile photo of Sabrina
    Sabrina
    Medlem

    Dreamies med laks er den absolutte favorit herhjemme! Har prøvet med Whiskas Temptations og blev ignoreret for fuld smadder – dem gad han altså bare ikke. Derudover, alt hvad jeg så meget som overvejer at spise! Vi har haft nogle ret spøjse øjeblikke hvor jeg har været uopmærksom et sekund og haft en kat hængende for enden af mit pizza-slice – eller i den anden ende af mine nudler. Knapt så romantisk – meget underholdende!

    #2424
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Hahaha 😀
    Åh ja. Men det tegner godt.
    Han kan jo nå at udvikle sig til en supersnu madtyv, når han bliver voksen 😉

    #2504
    Profile photo of susanne
    susanne
    Medlem

    Herhjemme er Dreamies også et hit. Kitekat´s portions-poser er også rigtigt in. Her gælder “regelen” “katte ville vælge Whiskas ikke…

    #2509
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Den der med “Rigtige katte ville vælge Whiskas” gælder heller ikke her.
    Jeg købte en pakke med nogle forskellige typer vådfoder til Dean, og det gad han bare overhovedet ikke have. Så tilbød jeg det til Nintendo og Mynthe der normalt æder alt hvad der ligner mad, hvis ikke man stopper dem, men de gad heller ikke have det.. haha 🙂

    Og sikke en fin lille baby <3
    Er det jeres pige på halvandet år, eller?

    #2511
    Profile photo of Christina
    Christina
    Medlem

    Det lyder til, at i har rigtig fornuftige katte 🙂
    Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om dette stadig holder stik. Men dengang jeg læste til dyrepasser i Roskilde, der fortalte en lære, at grunden til at “katte ville vælge Whiskas”, er fordi der er mildt afhængigheds-dannende stoffer (altså ikke sådan nogle stoffer, hehe) i…
    Det er måske, derfor det kan betale sig for dem, med alle de prøveposer 😉
    Men som sagt, det er noget tid siden, så håber da, det ikke længere holder stik 🙂

    #2512
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Det har jeg aldrig hørt om, men det skulle da ikke undre mig det fjerneste.

    Jeg har kun købt det den ene gang. Dean får det samme foder som de andre, og så får han ekstra mad med mere fedt i, fordi han har en tilbøjelighed til at blive en smule for tynd (nok mest i min verden, eftersom vi har 3 andre der i hvert fald ikke er for tynde – lol). Derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve Whiskas’en som ekstrafoderet, men eftersom han overhovedet ikke ville kendes ved det, gik vi tilbage til Hill’s Killingefoder som hans ekstra-guf i stedet for. Det er han helt vild med.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.