Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af Profile photo of christina christina 3 år siden.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2557
    Profile photo of Jacobine
    Jacobine
    Medlem

    Jeg er en kvinde på 24 år, her til januar afslutter jeg uddannelsen som sygeplejerske og i den forbindelse flytter jeg til en noget større lejlighed.
    Jeg har længe været forelsket i Sphynx racen, men har ikke haft plads og/eller lov til at holde kat her hvor jeg bor. Jeg har altid været meget interesseret i dyr, men har pga. pladsen lige pt. kun afrikanske dværg pindsvin.
    Jeg vil meget gerne læse og lære en masse om disse skønne katte, og få kendskab til nogle opdrættere så jeg kan anskaffe mig en til marts/april når jeg er kommet på plads i den nye lejlighed og kan give den et godt og trygt hjem. Boligen kommer til at være i Slagelse, og jeg flytter sammen med min kæreste så katten kommer meget sjældent til at være alene hjemme.

    Det jeg søger lige nu er viden og informationer og Sphynx racen så jeg kan forberede mig så meget som muligt.
    En opdrætter som venter killinger omkring januar/februar så de er klar til salg i marts/april/maj 2016 (Jeg har forsøgt at kontakte Kim fra precilla men hun har ikke besvaret min mail, og nu er også gået ned?) Gerne en opdrætter som vil give gode råd og vejledning hen af vejen, og som er villig til at besvare spørgsmål hvis der kommer nogle løbende 🙂 Jeg er til gengæld villig til at sende billeder, mm. Hvis sælger skulle være interesseret i at følge katten 🙂
    Gode råd, henvisninger til andre hjemmesider/facebook grupper hvor man kan snakke med Sphynx ejere, se billeder mm.

    MvH. Jacobine 🙂

    #2558
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    Hej Jacobine,

    Velkommen til, – det var en herlig introduktion 🙂
    Nu skriver du marts/april/maj 2016. Mener du 2016 eller var det en slåfejl?

    Har du mødt en sphynx “live”? Ellers vil jeg foreslå, at du starter med at lave en aftale med en opdrætter om at komme på besøg, så både du og din kæreste kan finde ud af om det er den rette race for jer 🙂 Det er superlækre katte, og jeg kunne slet ikke forestille mig at have nogen anden race, men det kan man jo ikke vide, før man har mødt dem.

    Jeg vil personligt ikke anbefale at få en sphynx som ene-kat, medmindre der er tale om en voksen, der specifikt ikke går for godt i spænd med andre katte, og derfor vil have det allerbedst som enekat. Generelt er sphynxer enormt selskabelige, og vil kræve rigtig meget opmærksomhed. Især hvis dens mennesker er den eneste kilde til selskab. Hvis I har virkelig meget tid, så kan det måske fungere, men jeg antager at I begge har et arbejde at passe 🙂

    Det er min personlige holdning, som stammer fra at studere mine egne katte sammen. Jeg er hjemme 99% af tiden, og det er yderst sjældent at kattene er helt alene hjemme. Og trods det, at de har hinanden som selskab, så står der 4 katte og venter lige indenfor døren når vi kommer hjem. Også selvom vi kun har været væk i 3-5 timer. Jeg har som oftest en kat liggende på skødet det meste af min dag mens jeg arbejder (foran min skærm). De ligger hos mig når jeg rykker ind på sofaen, de følger med på toilet, de sover i min seng. Generelt er de med overalt, og er sikker på at de går glip af noget, hvis man lukker en dør, så jeg har 2 der sørger for, at ingen døre er lukket i længere tid ad gangen, for så åbner de den selv. De er en del af familien, enestående, – og som sagt, meget selskabelige. Så hav det med i jeres overvejelser 🙂

    Britt Schwartz (Talk About) og Christina Bøwes (Nudivine) er altid helt fantastiske til at svare på spørgsmål! Om der er nogen af dem der skal have killinger i det tidsrum, kan jeg ikke sige noget om. Det må de selv svare på 🙂

    Jeg ved ikke om Kim har killingeplaner til den tid. Der er også Louise fra Nude Avenue. Hun har en enkelt killing til salg lige nu, så vidt jeg ved. Jeg tror også Susanne fra O’Toyo har avlsplaner, men hvordan det går, er jeg ikke sikker på.

    Ang. at være villig til at sende billeder osv, så kender jeg ikke nogen opdrætter, som ikke gerne vil følge deres killinger i derees nye hjem. Faktisk er jeg ret sikker på, at det er et krav fra flere 😉 Hvis du finder en opdrætter der er ligeglad med hvordan killingerne har det efter de er “flyttet hjememfra”, så ville jeg helt klart se det som et stort rødt flag.

    Du kan finde telefonnumre og e-mail adresser på de nogle af de danske opdrættere på vores opdrætterliste.

    For genrelle spørgsmål og svar, kan du prøve at læse vores FAQ her. Har du mere specifikke spørgsmål, så spørger du bare løs 🙂 Så svarer vi efter bedste evne.

    Endnu engang, velkommen til.
    Jeg håber I finder jeres drømmesphynx! <3

    =) Anita

    Lidt links:
    Rex & Sphynx klubben på Facebook
    Danish Sphynx Lovers <3 på Facebook
    rexsphynxklubben.dk

    #2559
    Profile photo of Jacobine
    Jacobine
    Medlem

    2015 selvfølgelig, ellers var jeg i liiidt god tid 🙂
    Havde godt overvejet måske at anskaffe to katte, men så er det pludselig en investering på 20.000 og det er ret mange penge 🙂 men når tiden kommer tættere på og jeg har fundet en opdrætter, så bliver det også nemmere at se på kattens personlighed og hvad der vil være bedst i det givne tilfælde 🙂

    Jeg håber at der en en opdrætter på Sjælland eller Falster der har lyst til st få besøg af mig og kæresten på et tidspunkt så vi kan opleve kattene live. Min kæreste er en smule skeptisk, men er sikker på at han vil elske dem når han møder en 🙂

    Det er præcis den adfærd som du beskriver st jeg søger, jeg vil ikke “bare” have en kat, jeg vil have en “ven”. En som gider sove med i sengen, nusse på sofaen, gå med i køkkenet når jeg laver mad 🙂

    Mht. selve katteracen har jeg ikke rigtig sat mig ind i forskellen mellem Don, Canadian og den 3 slags. Har du et link eller en kort beskrivelse af forskellen på dem?

    #2560
    Profile photo of soelver
    soelver
    Keymaster

    De er også helt fantastiske <3

    Prisen ligger ofte på omkring 8.000,- pr. killing, så længe der er tale om kælekatte. Og jeg gætter på, at du nok vil kunne få et lille afslag i prisen, hvis du tager to fra det samme kuld. Det er naturligvis ikke noget jeg kan udtale mig om med sikkerhed, da det jo er helt op til den enkelte opdrætter 🙂

    Du kan læse racebeskrivelser her:
    http://rexsphynxklubben.dk/viewpage.php?page_id=21

    Der er beskrivelse både på Canadien Sphynx, Don Sphynx og Peterbald 🙂

    Jeg ved Christina tidligere har åbnet sine døre, så lad os se om ikke hun gør det igen. Hun har lige fået en lille lækker pige tidligere på året, men mon ikke hun er ved at være faldet til nu? Christina bor på Sjælland.

    #2561
    Profile photo of christina
    christina
    Deltager

    der er stort set altid mulighed for at komme forbi rødovre og sige hej.
    min nye pige er faldet godt til, men er ikke så lille mere.
    jeg har planer om kuld næste år men det blir først til sommer

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.